Historie
...Logens historie
Den 6. marts 1965 institureredes Rebekkaloge nr.46 Kilden, Aabenraa.
Logens moderloge er nr. 19, Alexandra, Haderslev, hvor de første søstre fra Aabenraa er indviede.
Udfra ønsket om at få en egen loge i Aabenraa, arbejdede søstrene i samarbejde med daværende br.Deputeret Stor Sire Edmund Melander, Haderslev og br. Th.
Jerndal fra Broderloge 62, Baldur i Aabenraa. I første omgang om
oprettelse af en Rebekkaforening i Aabenraa.
Rebekkaforeningen så dagens lys lørdag den 25. november 1961 og
institueredes under navnet "Rebekkaforeningen Kilden", IOOF, Aabenraa.
Højtideligheden begyndte i moderlogen "Alexandra", Haderslev, hvor en kandidat
blev indviet. Herefter fortsatte ceremonien i Odd Fellow Logen under ledelse af
Br.Distrikts Deputeret Stor Sire Aage Buchreitz.
Følgende embedsmænd indsættes:
Formand: Str. Inger Bygballe
Sekretær: Str. Elisa Kronborg Nielsen
Kasserer: Str. Helga Nielsen
Inspireret af de mange kilder, der findes i skovene omkring Aabenraa og især
den kilde, hvis vand man tillagde helbredende virkning, fik logen navnet
"Kilden".
En kilde blev også motivet på logens emblem, der er disignet og udført af
guldsmed Berg, Aabenraa.
Foeningens devise "Kilde som så frodigt vælder" er forfattet af br.Edmund
Melander til melodien "Danmark dejligst vang og vænge".
Alterdugen er skænket af str. Ex-mester Lilly Hendriksen, der også har
fremstillet den smukke knipling, der pryder dugen.
Institueringen af Rebekkaloge nr. 46, Kilden den 6. marts 1965 foregik under
ledelse af br. Stor Sire Johannes Petersen.
Logens første embedsmænd:
- Overmester: Str. Inger Bygball
- Undermester: Str. Birgit Riggelsen
- Sekretær. Str. Petra Therkelsen
- Skatmester: Str Caroline Pankoke
- Br. Storrepræsentant Th. Jerndal fungerede som logens Ex-Mester.
Logen afholder sine møder den 1. og 3. onsdag i måneden i Odd Fellow Logen,
Forst Alle 11, 6200 Aabenraa.
Fra den 1. april 1993 har "Kilden" været medejer af logebygningen, Forst Alle
11, 6200 Aabenraa.
Gennem alle årene har "Kilden"s søstre udført humanitært arbejde til støtte for
forskellige foreninger, institutioner eller enkelt personer med behov for hjælp.
Bl.a. har området præster på skift til jul, modtaget beløb til fordeling blandt
trængende familier i sognet. Logen afholder årligt et lottospil, hvor overskuddet
bliver brugt til en hyggeaften i logens selskabslokaler for enlige og ældre
medborgere i og omkring Aabenraa. Dette arrangement afholdes som regel i
februar og sker i samarbejde med broderloge 62, Baldur. De ældre afhentes i
deres hjem, og trakteres i logen med en god middag. Senere er der forskellig
underholdning.
Kilden og Baldur afholder også andre fælles arrangementer, her bl.a.
nævnes Nytårslogerne, hvor man skiftes til at lede mødet. Endvidere afholdes
der også foredragsaftner som fælles arrangement.